Lille blomst står du der og venter
Er du blevet glemt?
Det sidste håb glider ud af dine hænder
Og du går alene hjem
det er ikke den første gang
så hvornår giver du slip på ham
Endnu et hjerteskud
Endnu en stjerne der langsomt går ud
du får dit lys tilbage, for efter i nat
kommer endnu en dag
Sort på hvidt
ordene der brænder
forladt med et brev
et kort sekund
hvor verden ikke længere drejer rundt
alting bliver revet itu
du har mistet din bedste ven
og nu er du alene igen
Endnu et hjerteskud
Endnu en stjerne der langsomt går ud
du får dit lys tilbage, for efter i nat
kommer endnu en dag
Brændende kærlighed
skyder ud i intethed
endnu et hjerteskud
Endnu et hjerteskud
Endnu en stjerne der langsomt går ud
du får dit lys tilbage, for efter i nat
kommer endnu en dag
tirsdag den 6. marts 2012
Dagen kom atter igen..
Dagen kom atter igen
Dagen som jeg så længe har ventet på
Endnu en nat forinden
Voksede sommerfuglene i maven
Som barn var dette min yndlingsdag
Intet var bedre end min fødselsdag
Morgenmaden på sengen kom
Intet sku' idag føles tom'
Gaver, kager og gæster
Nu kommer de og fester
Dagen er nu snart forbi
Gid den ku forbli'
Dagen som jeg så længe har ventet på
Endnu en nat forinden
Voksede sommerfuglene i maven
Som barn var dette min yndlingsdag
Intet var bedre end min fødselsdag
Morgenmaden på sengen kom
Intet sku' idag føles tom'
Gaver, kager og gæster
Nu kommer de og fester
Dagen er nu snart forbi
Gid den ku forbli'
mandag den 16. januar 2012
Nu sad det unge par sikkert og så video
Kære Anne Grethe og Kim(Simons søn)
I Mandags havde jeg bagt medaljer, Simon var ikke helt tilfreds med det, men alligevel spiste han desværre nogen stykker.
De var lavet på det gamle jordbærsyltetøj fra sidste år, æg fra naboen og selvfølgelig resten af det der skal i. Efter han havde spist den sidste medalje, lagde han sig på sofaen. Han klagede som altid over hans voldsomme hovedpine, hjertebanken og smerter i maven . Simon havde jo altid haft problemmer med hjertet, og her på det sidste var det blevet værre og værre. Men jeg havde egentlig ikke hørt ham i lang tid beklage sig.
Han faldte i søvn på sofaen, og sov cirka en time til to. Da han stod op var han meget fortumlet, han sagde ingenting, men gik ud i køkkenet for at hente en glas vand, lige da han var kommet ud af stuen og på vej ind i mellemgangen ud til køkkenet, faldt han omkuld, jeg når lige at høre ham råbe på mig. Men da jeg kommer løbende hen til ham ligger han helt stille.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men får alligevel i panik ringet til en ambulance og prøver at gøre så meget for at hjælpe ham så godt jeg nu kan.
Men da ambulance folkene kommer var det allerede for sent. Simon var død. De kunne intet gøre, hans hjerte havde svigtet ham, ingen ved hvorfor det lige skulle være i mandags, men lægerne sagde det kunne være sket når som helst. Jeg håber at høre fra jer snart, da han skal begraves i weekenden.
Jeg er selv meget i chok og forstår det ikke. Jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget som helst. Jeg sidder bare derhjemme og stirrer ud i luften.
I Mandags havde jeg bagt medaljer, Simon var ikke helt tilfreds med det, men alligevel spiste han desværre nogen stykker.
De var lavet på det gamle jordbærsyltetøj fra sidste år, æg fra naboen og selvfølgelig resten af det der skal i. Efter han havde spist den sidste medalje, lagde han sig på sofaen. Han klagede som altid over hans voldsomme hovedpine, hjertebanken og smerter i maven . Simon havde jo altid haft problemmer med hjertet, og her på det sidste var det blevet værre og værre. Men jeg havde egentlig ikke hørt ham i lang tid beklage sig.
Han faldte i søvn på sofaen, og sov cirka en time til to. Da han stod op var han meget fortumlet, han sagde ingenting, men gik ud i køkkenet for at hente en glas vand, lige da han var kommet ud af stuen og på vej ind i mellemgangen ud til køkkenet, faldt han omkuld, jeg når lige at høre ham råbe på mig. Men da jeg kommer løbende hen til ham ligger han helt stille.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men får alligevel i panik ringet til en ambulance og prøver at gøre så meget for at hjælpe ham så godt jeg nu kan.
Men da ambulance folkene kommer var det allerede for sent. Simon var død. De kunne intet gøre, hans hjerte havde svigtet ham, ingen ved hvorfor det lige skulle være i mandags, men lægerne sagde det kunne være sket når som helst. Jeg håber at høre fra jer snart, da han skal begraves i weekenden.
Jeg er selv meget i chok og forstår det ikke. Jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget som helst. Jeg sidder bare derhjemme og stirrer ud i luften.
tirsdag den 10. januar 2012
Jul 2010
Julen 2010 var for mig ikke en helt almindelig jul.
Jeg troede at, jeg som normalt skulle vågne op den 24. december, tage ud til mine heste i Middelfart, hjem igen også ellers gøre huset klar til vi fik gæster.
Jeg stod op om morgenen, og det hele virkede meget normalt. Da jeg kom til stalden i Middelfart med mine forældre og min bror, hvilket jeg havde undret mig over flere gange, min bror interesserer sig slet ikke for heste.
Da jeg kom derover, gik jeg ind i stalden. Min daværende chef og nogle af mine venner og veninder sad inde i vores sadelrum, og ventede spændt på os.
De prøvede på at få mig til, at sidde på en bestemt stol, hvilket også undrede mig men tænkte ikke mere over det. Da jeg havde sat mig, efter 5 minutter gav det lidt mere mening, jeg fandt ud af der lå et papir på bordet lige foran mig. De andre var allerede så spændte, at jeg var begyndt at fornemme, at der var noget i sinde.
På papiret stod der noget i retningen af "Godmorgen Camilla, du får en julegave på forskud af dine forældre, men først skal du igennem nogen opgaver. Start med at gå op til skridtmaskinen."
Jeg gik meget fortvivlende op, man vidste aldrig hvad de kunne finde på. Jeg skulle lave en masse opgaver rundt omkring, på det store gods som mine heste stod på, og jeg blev mere og mere spændt.
De fulgte mig allesammen rundt, og flokken blev større og større.
Da jeg havde samlet en masse breve med opgaver sammen, og lavet mange forunderlige ting, endte jeg tilsidst med at skulle gå ned i en boks og finde min julegave. Da jeg gik ned af gangen fór der en masse tanker igennem mit hovede, om hvad gaven kunne være.
Da jeg nåede for enden af gangen, stod min nye hest "Udam" Jeg havde redet ham for min daværende chef rigtig mange gange, og var blevet rigtig glad for ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg så ham stå i boksen med rødt tæppe og en stor rød sløjfe.
Den julegave gjorde at jeg resten af dagen, ikke havde andet i tankerne end min nye hest. Det var den mest fantastiske julegave, jeg kunne ønske mig!
Jeg troede at, jeg som normalt skulle vågne op den 24. december, tage ud til mine heste i Middelfart, hjem igen også ellers gøre huset klar til vi fik gæster.
Jeg stod op om morgenen, og det hele virkede meget normalt. Da jeg kom til stalden i Middelfart med mine forældre og min bror, hvilket jeg havde undret mig over flere gange, min bror interesserer sig slet ikke for heste.
Da jeg kom derover, gik jeg ind i stalden. Min daværende chef og nogle af mine venner og veninder sad inde i vores sadelrum, og ventede spændt på os.
De prøvede på at få mig til, at sidde på en bestemt stol, hvilket også undrede mig men tænkte ikke mere over det. Da jeg havde sat mig, efter 5 minutter gav det lidt mere mening, jeg fandt ud af der lå et papir på bordet lige foran mig. De andre var allerede så spændte, at jeg var begyndt at fornemme, at der var noget i sinde.
På papiret stod der noget i retningen af "Godmorgen Camilla, du får en julegave på forskud af dine forældre, men først skal du igennem nogen opgaver. Start med at gå op til skridtmaskinen."
Jeg gik meget fortvivlende op, man vidste aldrig hvad de kunne finde på. Jeg skulle lave en masse opgaver rundt omkring, på det store gods som mine heste stod på, og jeg blev mere og mere spændt.
De fulgte mig allesammen rundt, og flokken blev større og større.
Da jeg havde samlet en masse breve med opgaver sammen, og lavet mange forunderlige ting, endte jeg tilsidst med at skulle gå ned i en boks og finde min julegave. Da jeg gik ned af gangen fór der en masse tanker igennem mit hovede, om hvad gaven kunne være.
Da jeg nåede for enden af gangen, stod min nye hest "Udam" Jeg havde redet ham for min daværende chef rigtig mange gange, og var blevet rigtig glad for ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg så ham stå i boksen med rødt tæppe og en stor rød sløjfe.
Den julegave gjorde at jeg resten af dagen, ikke havde andet i tankerne end min nye hest. Det var den mest fantastiske julegave, jeg kunne ønske mig!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)